Print Friendly
Share Button
HejlsNorLøbet 2017

Er du klar til igen en fantastisk tur rundt om Hejls? Du kan allerede nu tilmelde dig HejlsNorLøbet.

Tid:
mandag den 5. juni kl.9:00 - kl.15:00
Sted:
Sportspladsen Hejls

Er du til motion og naturoplevelser i en og samme mundfuld? Så sæt kryds i kalenderen mandag den 5. juni 2017, hvor HejlsNorLøbet for 8. år i træk skydes i gang. Middelfart Sparekasse er med igen som hovedsponsor.

Den nye trail rute på 14,5 km

I 2016 tilføjede vi en ny udfordrende trail rute. Ruten var en succes så vi fortsætter med at have den på programmet i 2017. Den er ca. 14,5 km. heraf er ca. 2 km strandsand, med mulighed for våde tæer, 5-6 km single track, 800 meter asfalt fordelt på 4 steder, resten er hjulspor og grusveje. Der er to væske depoter undervejs, et ved badehotellet efter ca 3 kilometer og et ved Vargårde efter ca. 10 km og så i mål 🙂

Deltager du, støtter du et godt initiativ

HejlsNorLøbet er en del af Hejls IF og arrangeres udelukkende af aktive frivillige. Overskuddet har vi hvert år givet tilbage til lokalområdet.Det første år fik den nye Multihal 25.000 kr. til hjælp til etablering af hallen, og året efter fik de 20.000 kr., som var øremærket til kickboxingudstyr og musikanlæg. Vi har også doneret 20.000 kr. til hjælp til etablering af den nye fællesplads, som skal ligge i Hejlsminde. Hvad overskuddet skal gå til i år, har vi ikke helt på plads endnu, men måske der er nogle lokale børnehold, som kunne trænge til nyt træningstøj? Ved at samle penge ind til multihuset, sikrer vi, at vores børn får et varieret sportsudbud og dermed idrættens fortsatte eksistens i det lille lokalsamfund.

Deltag i lodtrækningen om 1 startnr.

Vi har 10 startnr, hvor en af dem kan blive din. Udfyld kuponen og deltag i lodtrækningen. Sidste frist for deltagelse er tirsdag den 30. maj 2017.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Er du kunde i Middelfart Sparekasse

Er du kunde i Middelfart Sparekasse, får du 30 kr. i rabat pr. rute, dvs. at 3 km ruten er GRATIS for dig som kunde.

Tilmelding

Tilmeld dig på www.hejlsnorlobet.dk. Tilmelding er åben.

Startsted: Sportspladsen i Hejls, Hejls Landevej 18, 6094 Hejls

Alle deltagere får vand og frugt udleveret, og efter løbet vil det være muligt at købe mad og drikke samt få sig et forfriskende brusebad.

Du kan læse meget mere om løbet på www.hejlsnorlobet.dk

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
Hejls IF i samarbejde med Middelfart Sparekasse, Kolding afdelingen

Indlæser kort...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her