Print Friendly, PDF & Email
Share Button
God underholdende Folkemusik

Trods deres unge alder udstråler duoen en selvsikkerhed og en indbyrdes forståelse, der er sjældent set……

Tid:
torsdag den 28. september kl.19:30 - kl.21:30
Sted:
Kulturøen, Middelfart

I år er det 30 år siden Folkemusikforeningen GUF, som står for ”God Underholdende Folkemusik” så dagens lys. Hvor 5-6 lokale og entusiastiske folk slog sig sammen og stiftede en forening. En forening af folkemusikglade mennesker der efterhånden er vokset til et medlemstal på ikke mindre en ca. 230. En af Danmarks største musikforeninger, hvis ikke den største.

 

jydsk på næsen-1

Spillemandsmessen med Jydsk på Næsen og Carambakoret

Torsdag d. 28. September kl. 19.30 i Middelfart kirke

Billetsalg

Gratis adgang.

Jydsk på Næsen spiller inciterende dansk spillemandsmusik, fyldt med spændende harmoniseringer og rytmiske effekter.
Gruppen har eksisteret siden 1979 og hører dermed til den gruppe af veteraner, der har bidraget til at løfte dansk spillemandsmusik til det høje niveau, vi kan glæde os over i dag.
Gruppen har desuden bidraget kraftigt til at udbrede kendskab til spillemands-traditionen gennem Spillemandsmessen, der er en nyskabelse af en gudstjeneste, alene med dansk spillemandsmusik.
Jydsk på Næsen har eksisteret siden 1979 og er dermed en af landets ældste aktive spillemandsgrupper.
Siden 1987 har besætningen ligget fast med to violiner, harmonika og kontrabas.
Ivan Damgaard, Michael Sommer, Jesper Vinther Petersen, Poul Erik Skakke
Spillemandsmessen er en gudstjeneste, som udelukkende gennemføres med musik og sang i danske spillemands rytmer.

 

 

Kult-koncert i Middelfart til efteråret: – TØRFISK

Tørfisk

Lørdag den 11. november 2017 kl. 20.00 i Multisalen, Vestre Skole i Middelfart er der gensyn med kult-orkestret TØRFISK, som var det første orkester der spillede en GUF koncert for 30 år siden. De gjorde det også til foreningens 25-års jubilæum for fuldt hus i Strib Forsamlingshus og selv om dette års koncert er flyttet til Multisalen på Vestre Skole for at give plads til så mange som muligt, så skal der nok blive udsolgt.

Billetsalg

Du kan købe din billet på foreningens hjemmeside www.GUF-strib.dk eller på tlf. 30288980.

Tørfisk (eller stokfisk) er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruger vi også i Thyborøn, men den fisk som orkestret TØRFISK er opkaldt efter er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en ”dabs” som er det engelske ord for ising.
Trods (eller på grund af) de 35  år på bagen, er TØRFISK stadigvæk:

  • Egon Kirk (1962): banjo, mandolin, sang
  • Anker Hviid (1961): bouzouki, fløjte, harmonika, sang
  • Bent Bro (1961): guitar, sang
  • Bent Kirk (1958): bas, sang

Vi ønsker dig en rigtig god musikalsk oplevelse.

Indlæser kort...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her