Større tekst
- 100% +
Læs op

Få overblik over din pension

Pensionsinfo

Ved du, hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension? Eller hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude? Pension er ikke noget, der først bliver aktuelt den dag du forlader arbejdsmarkedet. Gennem hele voksenlivet er det en god ide at have fokus på pensionsopsparingen og løbende holde øje med din pensionsordning, så du ikke får en slem overraskelse, den dag du går på pension – eller uheldet er ude.

Få overblik over din pension hos PensionsInfo

PensionsInfo er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder, der hurtigt giver dig et samlet overblik over dine pensionsordninger og dine forsikringer ved sygdom, tab af erhvervsevne eller dødsfald. Når du henter en rapport over dine ordninger, får du et rigtig godt overblik over udbetalinger og dækninger ved pension, sygdom og død.

På siden samles de data, som leveres af leverandørerne, men du har også mulighed for selv at foretage beregning af folkepension og udvalgte pengeinstitutydelser:

  • Se din pension ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved forskellige alderstrin og sammenlign disse.
  • Beregn din folkepension og efterløn
  • Få et grafisk overblik over udviklingen i din pension fra du fylder 60 år.

Oplysningerne kan kun ses af dig, og oplysninger gemmes ikke, med mindre du selv vælger at sende dine pensionsoplysninger til din rådgiver.

Du kan se alle dine ordninger og detaljerne om dem. Fx indbetaling, udbetalingstidspunkt, forsikringsdækninger og meget mere. Du kan også udskrive en samlet rapport med alle dine pensionsoplysninger.

Se din Pensionsinfo her

En god forberedelse – send Pensionsinfo til din rådgiver

Skal du mødes med din rådgiver og snakke om pension, anbefaler vi at du sender en oversigt over dine pensionsordninger til rådgiveren inden mødet. Det giver et godt overblik til både dig og rådgiveren.

Via linket til Pensionsinfo i net- eller mobilbanken kan du meget nemt dele din Pensionsinfo med din rådgiver. Hvis du har brug for en vejledning, kan du se den nedenfor. 

Sådan sender du Pensionsinfo til din rådgiver via net- eller mobilbank
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os