Menu 

Tryghed er i høj grad at vide, at din familie er sikret økonomisk, hvis du selv dør eller bliver ramt af en ulykke. Når du står midt i livet med ægtefælle og børn, har du et stort ansvar for fremtiden – ikke mindst økonomisk – og du ønsker sikkert som de fleste at sikre familien, hvis du selv dør.

En gruppelivsforsikring er den billigste måde, at du kan sikre din familie på.

Hvad dækker gruppelivsforsikring?

Forsikringssummen kommer til udbetaling, hvis du dør som følge af sygdom eller ulykke, eller hvis du bliver mindst 25% invalid (méngrad) som følge af en ulykke inden udgangen af det kalender år, hvori du fylder 67 år.

Hvem kan tegne kundeforholdsforsikring?

Er du endnu ikke fyldt 60 år, og har du et kundeforhold af en vis størrelse i Sparekassen, kan du oprette gruppeforsikringer. Det samme kan din samlever – med eller uden vielsesattest. Forsikringen tegnes i samarbejde med AP Pension.

En pensiongruppelivsforsikring er den billigste måde at sikre familien på. Og gruppeliv er mere end en livsforsikring.

Gruppeliv kan også sikre dig med et engangsbeløb i det tilfælde, du varigt mister 2/3 af din erhvervsevne – uanset om det er følge af en ulykke eller sygdom.

Hvem kan tegne en pensionsgruppelivsforsikring?

Forsikringen kan tegnes af kunder mellem 18 og 60 år. Forsikringen udløber ved udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 67 år.

Forsikringen tegnes med dødsfaldsdækning alene eller i kombination med en invalidesum. Ved forsikredes død udbetales dødsfaldssummen til den/de begunstigede, eller ved krydsliv, til forsikringstageren. Invalidesummen udbetales til forsikrede ved tab af erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører, at erhvervsevnen er nedsat med 2/3 eller mere. Invalidesummen udbetales under forudsætning af, at forsikrede er i live, og at erhvervsevnetabet kan betragtes som varigt.

Kontakt os, hvis du ønsker de komplette forsikringsbetingelser

Sparekassen giver dig mulighed for at tegne livsforsikring til selvstændige erhvervsdrivende og virksomhedens nøglepersoner. Det er også muligt at tegne erhvervslivsforsikringen for at sikre kompagnoner.

Hvem kan tegne en erhvervslivsforsikring?

Forsikringen kan tegnes af/til selvstændige erhvervsdrivende og/eller nøglepersoner i en virksomhed. Ved nøglepersoner forstås personer, der har en funktion som virksomhedens økonomi er afhængig af. For at kunne tegne forsikringen skal du være fyldt 18 år, men endnu ikke 60 år. Det er en forudsætning for tegning, at der opgives CVR-nummer.

Forsikringen kan også tegnes af private. Det er en forudsætning, at du i forvejen har tegnet gruppe 4 Kundeforhold. Tegner du forsikringen som privatkunde, skal den tegnes på et CPR-nummer. Forsikringen kommer til udbetaling ved forsikredes død i forsikringstiden.

Tilmeld dig Middelfart Sparekasses nyhedsbrev, så holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her